onsdag den 24. oktober 2012

Challenge: Day 22

Så har jeg fået indhentet lidt mere af negle-challengen.... Hvis jeg får lavet en af sangene imorgen (helst Smoked on the Water, men jeg har stadig ikke anskaffet mig en grå lak) har jeg faktisk fået indhentet det forsømte. Utroligt hvor meget en uges sygdom kan få en bagud med alting!

Men her får i dagens mani (som så var sat til i søndags): Video Games - Lana del Rey




Det første jeg kom til at tænke på var klassisk/romantisk - og da disse to blev forstærket i løbet af sangen holdt jeg fast i dem. Jeg så både musikvideoen og gennemlæste teksten, og fandt ikke yderligere inspiration eller andre idéer. Det skyldes nok, at der allerede var fløjet denne mani ind i hovedet af mig :0)

Den er stærkt inspireret af en, der er aktiv på Negle Lir på Facebook. Jeg var simpelthen så forelskede i dem, og besluttede mig på stedet til, at jeg skulle have nogen magen til, når jeg engang skal giftes! Men det gør vel ikke noget at tyvstarte og se, om man egentlig kan håndmale mønsteret, så det er tilfredsstillende. Vel....?

Glitter er udeladt, og det var et krav til mig selv; for halløjsa, hvor er det svært at fjerne! Og øv for det, når man ikke har særlig meget tid mellem skole, lektier og ønsket om at holde ens lejlighed fin.

Jeg er selv meget tilfreds. Lakken (mørkrosa?) er en jeg har fået af min svigermor for 3 år siden, og den har aldrig været brugt. Hvorfor, kan jeg jo så undre mig meget over! Den er virkelig flot, og jeg er gået hen og blevet helt forelsket i den. Så det er nok ikke sidste gang, at den bliver taget i brug ;0)

Der bliver lagt billeder ud i NAILART og NAILS BY CKN i løbet af i dag, for jer der har lyst til at følge med der også.

Tjek også, hvad de andre deltagere i challengen er kommet op med af manicurer til dagens sang:
Rainbowify Me: http://rainbowifyme.blogspot.com
Aylin: http://poshnailart.blogspot.com
Mette og Lisa: http://neglerier.blogspot.dk
Anne Mette: http://amnegle.blogspot.dk/
Brianna: http://welcometobriannasworld.blogspot.com
Astrid: http://polish-life.blogspot.com


HAPPY BLOGGING
-Celia

lørdag den 20. oktober 2012

Challenge: Day 19

Dog en dag forsinket, hvilket jeg beklager - og Day 16 er heller ikke kommet på bloggen, da jeg simpelthen har haft så travlt. Det er selvfølgelig ikke en undskyldning, men som plaster på såret får i billeder af 2 manicurer i dag! Først den til i går...

Barbie Girl - AQUA



En lyserød neglelak fra Pieces, en grovkornet glimmer og en hvid striper - simpelt og sødt!
Jeg er selv meget tilfreds med dem, og vil helt klart bruge samme fremgangsmåde igen, også i andre farver.

En manicure til Smoke On The Water må vente til jeg får skaffet mig en grå neglelak (nej, jeg ejer ikke en, og det er under AL kritik).. Video Games kender jeg ikke i forvejen, så jeg valgte at springe frem til:

Glitter in the Air - Pink




Sort og pink neglelak - og en masse pink glimmer ovenover. Så bliver det ikke mere Glitter! ;0)

Jeg lover at springe tilbage til de 2 andre hurtigst muligt!

Tjek også, hvad de andre deltagere i challengen er kommet op med af manicurer til dagens sang:
Rainbowify Me: http://rainbowifyme.blogspot.com
Aylin: http://poshnailart.blogspot.com
Mette og Lisa: http://neglerier.blogspot.dk
Anne Mette: http://amnegle.blogspot.dk/
Brianna: http://welcometobriannasworld.blogspot.com
Astrid: http://polish-life.blogspot.com


HAPPY BLOGGING
-Celia

lørdag den 13. oktober 2012

Challenge: Day 13

Så får i endnu et indlæg.... Det bliver meget kort indlæg, da jeg faktisk er på vej i byen for at hygge mig. Manicuren var færdig allerede klokken 17, men jeg var lige ved at glemme alt om blogindlægget i al hyggen! Men også kun liiiige ved..

Dagens sang: Fireworks - Katy Perry



Baggrunden er min sølv neglelak fra pieces, da jeg synes den er et fantastisk grundlag til fest og farver (også brug i manicuren til Intergalactic). Og så er der lavet splash effect med først en sort, og derefter en farve for hver finger.

Håber i synes om det. Det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg bruger denne fremgangs metode. Det var super nemt og hurtigttørrende, og giver et spraglet udseende uden at være for meget - ideel til en aften ude!

Fortsat god weekend - og forhåbentligt efterårsferie - til jer alle ;0)

Tjek også, hvad de andre deltagere i challengen er kommet op med af manicures til dagens sang:
Rainbowify Me: http://rainbowifyme.blogspot.com
Aylin: http://poshnailart.blogspot.com
Mette og Lisa: http://neglerier.blogspot.dk
Anne Mette: http://amnegle.blogspot.dk/
Brianna: http://welcometobriannasworld.blogspot.com
Astrid: http://polish-life.blogspot.com


HAPPY BLOGGING
- Celia

onsdag den 10. oktober 2012

Challenge: Day 10

Så kom jeg til challengens fjerde udfordring. Jeg ved godt at dag 7 er sprunget over, men en ordentlig omgang sygdom holdt mig i sengen.. Jeg vil dog bestræbe mig på at få lavet en manicure til den tredje sang mellem nogen af de andre dage - mon ikke der bliver rigeligt med tid at tage af, når vi går ind i efterårsferien?

I hvert fald får i manicuren over dagens sang: Bad Romance - Lady Gaga






Jeg valgte den sorte baggrund for at gøre dem "Bad". De meget tilfældige og rodede streger skulle også få dem til at se knap så pusse-nussede ud. Og hjerterne er der selvfølgelig for "Romance" delen.

Jeg er selv meget godt tilfreds med dem. Synes de er blevet meget til den rockede side, men det er også ret "Bad", er det ikke? ;0)

Så må vi se hvornår, jeg kan få lavet en mani til "Over the Rainbow".


Tjek også, hvad de andre deltagere i challengen er kommet op med af manicures til dagens sang:
Rainbowify Me: http://rainbowifyme.blogspot.com
Aylin: http://poshnailart.blogspot.com
Mette og Lisa: http://neglerier.blogspot.dk
Agnes: http://www.facebook.com/AgnesNegleDesign
Anne Mette: http://amnegle.blogspot.dk/
Brianna: http://welcometobriannasworld.blogspot.com
Astrid: http://polish-life.blogspot.com



HAPPY BLOGGING
- Celia

torsdag den 4. oktober 2012

Challenge: Day 4

Jeg har virkelig haft nogen hårde dage i den her uge, så jeg vil ikke skrive et særligt langt indlæg. Men jeg har ramt dagen for challengens anden udfordring; en manicure inspireret af sangen Rockstar med Nickelback.




Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om dem. De blev lidt rigeligt "julede" i forhold til det billede, jeg havde i hovedet, men på grund af alt for mange aftaler og overbookede dagsordner, var mit overskud ikke til at lave dem om.

MEN! Stjernerne er håndmalede, hvilket jeg er ret stolt af, da de var virkelige svære at få til at ligne stjerner! Under alle omstændigheder har jeg da fået lidt idéer til nogen nye julemotiver til min samling....

Håber, i har haft en god uge, og er klar til at begynde weekenden i morgen ;0)


Tjek også, hvad de andre deltagere i challengen er kommet op med af manicures til dagens sang:
Rainbowify Me: http://rainbowifyme.blogspot.com
Aylin: http://poshnailart.blogspot.com
Mette og Lisa: http://neglerier.blogspot.dk
Agnes: http://www.facebook.com/AgnesNegleDesign
Anne Mette: http://amnegle.blogspot.dk/
Brianna: http://welcometobriannasworld.blogspot.com
Astrid: http://polish-life.blogspot.com


HAPPY BLOGGING

- Celia

mandag den 1. oktober 2012

Challenge: Day 1

Så blev det første dag af challengen, hvilket selvfølgelig også betyder challengens første manicure.

Dagens sang: Intergalactic - Beastie Boys







Jeg ved egentlig ikke helt, hvordan de blev til. Jeg havde siddet og studeret guides på internettet et par dage før, og kunne ikke rigtig ligge Negle Nymfernes galakser fra mig, men holdt fast i, at det ikke ville have været en tankemæssig udfordring, når nu de havde serveret teknikken for mig. Så først valgte jeg bagrundsfarve - og det blev den nye sølv fra Pieces og min sorte lak fra La Femme. Den sorte for det mørke i universet, og den sølv for alt det, der skinner derude. Men så blev det lidt svært.... Jeg fandt min store kasse af Stripe Rites frem og satte mig hurtigt på 3 metallic farver; en grøn, en pink og en blå. Men hvordan de skulle bruges, vidste jeg ikke helt. Så jeg startede med at male hvidt mønster - striber i forskellig tykkelse, længde osv. - på de sorte negle, og sort på de sølv. Så lagde jeg metal-farverne indeni, så der stadig var en kant af hvid/sort. Det fungerede så ikke særlig godt på de sorte negle, så der fik metal farverne lov til at fylde hele mønsteret. Til sidst har jeg kørt sølv glimmer i midten af metal-farverne på de sorte negle, for at give et ekstra pift. Og så endte de jo så med at se sådan her ud....

Jeg er ret tilfreds med resultatet - og de får mig til at tænke lidt på Pink Floyd. Alt i alt synes jeg da, at de er ret så Intergalactic ;0)

Tjek også, hvad de andre deltagere i challengen er kommet op med af manicures til dagens sang:
Rainbowify Me: http://rainbowifyme.blogspot.com
Aylin: http://poshnailart.blogspot.com
Mette og Lisa: http://neglerier.blogspot.dk
Agnes: http://www.facebook.com/AgnesNegleDesign
Anne Mette: http://amnegle.blogspot.dk/
Brianna: http://welcometobriannasworld.blogspot.com
Astrid: http://polish-life.blogspot.com



HAPPY BLOGGING
- Celia