mandag den 1. oktober 2012

Challenge: Day 1

Så blev det første dag af challengen, hvilket selvfølgelig også betyder challengens første manicure.

Dagens sang: Intergalactic - Beastie Boys







Jeg ved egentlig ikke helt, hvordan de blev til. Jeg havde siddet og studeret guides på internettet et par dage før, og kunne ikke rigtig ligge Negle Nymfernes galakser fra mig, men holdt fast i, at det ikke ville have været en tankemæssig udfordring, når nu de havde serveret teknikken for mig. Så først valgte jeg bagrundsfarve - og det blev den nye sølv fra Pieces og min sorte lak fra La Femme. Den sorte for det mørke i universet, og den sølv for alt det, der skinner derude. Men så blev det lidt svært.... Jeg fandt min store kasse af Stripe Rites frem og satte mig hurtigt på 3 metallic farver; en grøn, en pink og en blå. Men hvordan de skulle bruges, vidste jeg ikke helt. Så jeg startede med at male hvidt mønster - striber i forskellig tykkelse, længde osv. - på de sorte negle, og sort på de sølv. Så lagde jeg metal-farverne indeni, så der stadig var en kant af hvid/sort. Det fungerede så ikke særlig godt på de sorte negle, så der fik metal farverne lov til at fylde hele mønsteret. Til sidst har jeg kørt sølv glimmer i midten af metal-farverne på de sorte negle, for at give et ekstra pift. Og så endte de jo så med at se sådan her ud....

Jeg er ret tilfreds med resultatet - og de får mig til at tænke lidt på Pink Floyd. Alt i alt synes jeg da, at de er ret så Intergalactic ;0)

Tjek også, hvad de andre deltagere i challengen er kommet op med af manicures til dagens sang:
Rainbowify Me: http://rainbowifyme.blogspot.com
Aylin: http://poshnailart.blogspot.com
Mette og Lisa: http://neglerier.blogspot.dk
Agnes: http://www.facebook.com/AgnesNegleDesign
Anne Mette: http://amnegle.blogspot.dk/
Brianna: http://welcometobriannasworld.blogspot.com
Astrid: http://polish-life.blogspot.com



HAPPY BLOGGING
- Celia

2 kommentarer:

  1. Sikke et fint første indlæg! Der er næsten watermarble over det. :)

    SvarSlet
  2. det er da mega sejt ;D jeg trorde det var water mabel ;) rigtig fint

    SvarSlet